DET GODE BILLEDE / 7.-10. KLASSE

INTRO

I 2013 dystede fem danske unge talentfulde fotografer om at blive årets mesterfotograf. De deltagende fotografer skulle løse opgaver inden for forskellige fotografiske genrer som reportagefotografi, portræt, modefotografi og kunstfotografi.

Fotograf Cécile Smetana Baudier blev vinder af titlen som årets mesterfotograf 2013. Se nogle af Céciles billeder her på siden – se flere billeder her på hendes hjemmeside.

Se også videoen her og hør Cécile fortælle, hvad der skal til for at blive en dygtig fotograf.

 

Cécile Smetana Baudier

 

Cécile Smetana Baudier

 

 

Fatamorgana er en af Danmarks fotografiske billedkunstskoler. Nedenfor giver Fatamorganas skoleleder Morten Bo bud på, hvad det gode billede skal kunne:

“Det interessante billede er det billede, du har brug for. Billeder, ingen har brug for, har ingen betydning. Men det betyder ikke, at du skal lave de billeder, folk vil have. Skal meningsmålinger bestemme, så ender du med en lind strøm af behagesyge produkter. Nej, dit kreative fotografi skal gøre en forskel.”

Forførende

“Billedet skal gribe mig og forføre. Det skal have menneskelige egenskaber, føre mig ind i junglen, rundt i labyrinten, tage mig med i karussellen, op at flyve. Det skal være medrivende, begejstre mig eller få mig til at ryste af skræk. Det gode billede skal ville noget med mig, det skal være nogen, have karakter og sjæl.”

Karakterfuldt

“Og det skal have en holdning.
 Det gode billede har en holdning, det mener noget.
 Giver ikke svarene, men stiller de vigtige spørgsmål. Det har karakter, det erkender og forenkler. Det er billedet af en tilstand, du skal forholde dig til og reagere på.”

Personligt

“Vi skal kunne mærke mennesket i billedet og mennesket bag billedet, det skal være personligt. Billedet af et landskab, objekt, stemning, et øjeblik eller en ulykke, hvis det skal være godt, skal det ikke bare være billedet af et motiv, men også et billede af den, der så det. Hvem er det, der fortæller historien?”

– Morten Bo, leder af Fatamorgana

Gruppeopgave

Sæt jer sammen i grupper og find billeder på nettet, der lever op til Morten Bos ideer om det gode billede. Diskutér, om det også er gode billeder for jer, og hvorfor.

  • Billeder, vi har brug for.
  • Billeder, der forfører jer.
  • Billeder med holdninger.
  • Personlige billeder.

Lav eventuelt et mindmap med de forskellige billeder, så I kan diskutere jeres valg i klassen bagefter.

I kan downloade opgaverne til ‘Det gode billede’ her: pdf

 

Cécile Smetana Baudier

 

Cécile Smetana Baudier

 

 

Information
om brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Ophavsret

Alle rettigheder ifm cookie mærket tilhører FDIH. Siden er medlem af FDIH og kan kontrolleres her.