SCENEN ER SAT / 7.-10. KLASSE

Intro

Ligesom der findes forskellige genrer inden for film og litteratur, findes der også forskellige genrer inden for fotografiet: dokumentarfotografi, pressefotografi og reportage. Kunstfotografi, iscenesættelse og manipuleret fotografi.

Men ligesom I kender det fra litteraturen, overlapper de forskellige genrer i mange tilfælde hinanden og låner elementer fra hinandens verdner. Det er derfor vigtigt at lære om de forskellige koder inden for de forskellige genrer.

Dokumentarfotografiet og pressefotografiet

Pressefotografiet kender I fra aviser og nyhedsmedier, hvor fotografierne ofte er ledsaget af en tekst. Fotografierne skal fortælle om de faktiske forhold/nyheder i samfundet og verden; sådan ser verden ud. Det er derfor vigtigt, at fotografen skildrer den objektive historie og ikke fortolker. Det vil sige, at fotografen ikke må opdigte og sætte i scene. Men er det muligt at forholde sig fuldstændig objektivt til det, man ser? Mange mener, at idet du tager et foto eller skriver en artikel, fortolker du virkeligheden. Fotografiet lægger ofte op til diskussionen om sandhed og virkelighed. I det sekund du tager et billede, fastfryser du et splitsekund af virkeligheden. Det var sådan, verden så ud, lige da du trykkede på udløseren. Men vi har hørt det før; fotos er arrangeret, de er ikke så tæt på virkeligheden, som vi tror. Fotografen har jo bestemt, hvad der var vigtigt at vise af virkeligheden og situationen.

Diskussion

Kig i dagens avis og find eksempler på pressefotografier. Beskriv billederne ud fra hvor tæt på virkeligheden, I tror, de er. Brug guiden nedenfor:

Hvad gør billederne virkelighedsnære, og hvad gør dem konstruerede/arrangerede?

Beskriv lyset og farverne.

Diskutér, hvad forskellen er på et maleri og et fotografi. Fotograf Robert Capa hyldes som en af verdens bedste krigsfotografer. Et af hans mest berømte billeder “The falling Soldier” viser en soldat under Den Spanske Borgerkrig, der er fanget i det øjeblik, han bliver skudt. Fotografiet har altså fastfrosset et dødsfald. Dette berømte fotografi har i årevis været omtalt og er berygtet for falskneri. Man mener at kunne bevise, at billedet er iscenesat, og at soldaten laver skuespil og ikke døde i faldet. Se billedet her.

Et andet meget kendt pressefotografi er taget af Eddie Adams under Vietnamkrigen. Billedet viser en Vietcong-soldat blive henrettet midt på gaden. Billedet havde stor indflydelse på folks opfattelse af Vietnamkrigens alvor. Find billedet her.

Diskussion

For eller imod?

Tegn en kridtstreg på gulvet ned gennem klassen, så klassen deles i to, et for og et imod. For hvert spørgsmål nedenfor der stilles, vælger I, om I er for eller imod, og placerer jer på den valgte side af kridtstregen. Når I har valgt side, skal I argumentere for jeres holdning.

Er det i orden at iscenesætte pressefotografier fra fx krigszoner? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Er det i orden at “overdrive” et pressefotografi for at fremme fortællingen/forståelsen/alvoren?

Hvad mener I om fotografer, der arbejder i krigszoner og måske fanger øjeblikke, hvor folk bliver dræbt. Tænk på billedet af soldaten, der bliver skudt på gaden. Er det i orden, at fotografen tager dette billede, og er det i orden at vise et sådan billede? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvert år kåres de bedste pressefotografer i Danmark og resten af verden. Fotografierne udvælges ud fra forskellige kategorier. For eksempel udvælges de bedste fotografier inden for kategorierne: portrætfoto, hverdagsfoto og sportsfoto. Pressefotografierne udvælges ud fra, at de: fortæller en historie, fanger øjeblikket, giver mulighed for indlevelse, er dramatiske, er velkomponerede.

 

Mads Nissen, Stoltenberg

Portræt

Portrættet af den norske statsminister Jens Stoltenberg er taget af den danske fotograf Mads Nissen, lige efter begravelsen af ministerens gode ven 45-årige Monica Elisabeth Bøsei, også kaldet “Mor Utøya” efter tragedien i Norge den 22. juli 2011. Stoltenberg opfordrede verden til at møde hadet og racismen med endnu mere åbenhed, demokrati og kærlighed. Portrættet vandt årets pressefoto 2011. Men hvorfor er dette billede et vinderbillede?

Diskussion

Diskutér i klassen, hvilke værdier, I mener, at Mads Nissens portræt indeholder, og hvilke af ovennævnte kriterier portrættet opfylder.

Reportagefotografiet er en del af den dokumentariske genre. Reportagen skildrer i billedserier én eller flere personers handlinger og følelser i forskellige situationer. I den dokumentariske genre og i reportagen tilstræbes en troværdig gengivelse af virkeligheden.

I den fotografiske verden benyttes forskellige fagord til at bekrive forskellige måder at fotografere på. Her bruger man ofte ordene beskæring, komposition og perspektiv.

Beskæring

Billedbeskæring handler om, hvor langt fra og hvor tæt på man er på sit motiv, altså det man vil fotografere. Inden for billedbeskæring bruges fagordene: Total, halvtotal, nær og halvnær.

Den klassiske fotoreportage indeholder typisk:

  • Et oversigtsbillede/total.
  • Et billede taget på middelafstand/halvtotal med fokus på aktivitet eller en gruppe personer.
  • Et close-up/nær.
  • Et portræt/halvnær. Interaktion; personer, der samtaler, eller er i aktivitet.
  • Et øjebliksbillede, der opsummerer historien. Et afslutningsbillede.

 

Komposition

Komposition handler om, hvordan billedet er bygget op, så det præsenterer motivet bedst. Fotografer komponerer bevidst deres billeder for at skabe fortællingen. Når fotografer snakker om komposition, bruger de ordene: forgrunden, mellemgrunden og baggrunden, det gyldne snit og symmetri. Forgrunden er det, der er placeret forrest i billedet. En person vil se størst ud på billedet her. Mellemgrunden er det, der ses midt i billedet, mens baggrunden er det, der ses bagerst i billedet. En person vil se mindst ud på billedet her.

Man vil opleve, at fotografier i mange tilfælde er komponeret ved, at vigtigheden af motivet er placeret i det gyldne snit. Det gyldne snit ligger i billedets højre eller venstre side – ca. 2/3 ude. Når det, der fylder meget (vægten) i billedet, er placeret lidt ude i siden, skabes balance og harmoni. Symmetri opstår, når der er ligevægt i billedets to sider. I kender det fra spejling i matematikken.

En fotograf kan få virkeligheden til at se anderledes ud, ved for eksempel at lægge sig ned på jorden og tage et billede af en person derfra. På den måde bliver synsvinklen en anden, og det kalder man at tage et billede med et bestemt perspektiv. Når fotograferne snakker om perspektiv, bruger de ordene: normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv

Normalperspektiv: Et billede taget i øjenhøjde med personen der fotograferes er taget i normalperspektiv. Tager man billedet i normalperspektiv, kan man skabe en direkte kontakt mellem personen på billedet og beskueren. Frøperspektiv: Tager fotografen et billede af en person nedefra, er billedet taget i frøperspektiv. En person i dette perspektiv vil virke større. Frøperspektiv har ofte været brugt til at portrættere mennesker i magtpositioner, for eksempel politikere. Med frøperspektiv kan man gøre motivet truende. Omvendt kan man gøre en person mere skrøbelig og lille ved at tage billedet oppefra i fugleperspektiv.

 

Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004
I 1947 var Robert Capa med til at stifte fotobureauet Magnum Photo. Magnum præsenterer de bedste dokumentarfotografer i hele verden, og det er meget prestigefyldt at blive optaget i Magnum-gruppen. Jacob Aue Sobol er den eneste danske fotograf, der nogensinde er blevet medlem af Magnum (to andre danske fotografer Joachim Ladefoged og Jan Grarup har tidligere været nomineret til gruppen, uden dog at blive medlemmer). Det tog Jacob Aue Sobol fem år at blive optaget som fuldgyldigt medlem af Magnum.
Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004

I 2000 tog Jacob Aue Sobol til Grønland for at lave en dokumentarserie om Grønland og den grønlandske kultur. Men han følte ikke, at han rigtig kunne fotografere Grønland. De første fire måneder tog han ikke et eneste billede. I stedet forelskede han sig i kvinden Sabine og begyndte at fotografere hende med et lille lommekamera. Billederne blev til bogen Sabine, der betragtes som Jacob Aue Sobols store gennembrud.Se alle billederne her.

Opgave

Billedanalyse

Lav en billedanalyse af Jacob Aue Sobols fotografiske fortælling om Sabine. Beskriv hele serien som helhed. Vælg et oversigtsbillede og et nærbillede fra serien og lav en dybdegående beskrivelse af de to billeder.

Når I laver en billedanalyse, skal I bruge de fagord, I lige har lært. I skal beskrive fotografiets beskæring, komposition og perspektiv. Når I beskriver disse områder, finder I ud af billedets form. Når I beskriver billedets form, skal I også lægge mærke til farver og lys. Når I beskriver et billedes form, kommer I tættere på billedets indhold, altså fortællingen. For eksempel har I lige lært, at et billede taget i frøperspektiv gør personen eller genstanden i motivet større, hvilket kan virke magtfuldt og truende på beskueren.

Hvem? Hvad? Hvor? Hvordan?

Når I laver en billedanalyse, skal I gå ind i fortællingen ved at beskrive tingene og personerne på billedet.

Hvor er vi henne? Hvem er personerne på billedet, og hvordan har de det?

Når I beskriver personerne på billedet, skal I bemærke deres kropssprog. Deres kropssprog vil fortælle jer, hvordan de har det med sig selv og verden omkring dem.

Hvorfor?

Når I laver en billedanalyse af et fotografi, skal I også forholde jer til fotografen.

Har fotografen kontakt med personerne i billedet? Er fotografen til stede i billedet? Har fotografen respekt for dem og det, han fotograferer? Hvorfor? Hvorfor ikke?

I kan bruge guiden nedenfor:

  • Beskriv serien som helhed: Hvilke billeder består serien af? Oversigtsbilleder, nærbilleder?
  • Beskriv et oversigtsbillede: Hvordan er kompositionen, hvordan er perspektivet, kan man 
tale om det gyldne snit eller symmetri?
  • Hvordan er stemningen i billedet? Hvorfor opstår denne stemning?
Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004
Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004

 

Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004

 

Jacob Aue Sobol, Sabine, 2004

 

 

Iscenesat fotografi

I et iscenesat fotografi kan man sige, at fotografen optræder som ’instruktør’. Fotografen skaber med billedet eller billederne en scene for fx en fortælling, en stemning eller en tematik. Grundlæggende taler man om iscenesættelse ud fra en idé om, at fotografiet er et aftryk af virkeligheden og viser sandheden. Hvis man ikke blot viser verden ’objektivt’ kan man snakke om iscenesættelse. Hvis man som fotograf fx placerer nogle elementer i motivet for at udtrykke noget særligt med billedet. Der er forskellige grader af iscenesættelse – men det betyder, at billedet ikke blot er fanget i farten, men opstillet og planlagt.

Manipuleret fotografi

Det manipulerede fotografi er kendetegnet ved at fortolke virkeligheden ved brug af redigering i fotoredigeringsprogrammer. I disse redigeringsprogrammer kan fotografen lave om på farver, fjerne bumser og klippe forskellige elementer ind på billedet, som ikke var der, da billedet blev taget.

Kunstfotografi

Kunstfotografi kan både være iscenesat og manipuleret. Kunstfotografer skal ikke, som pressefotograferne, gengive den objektive virkelighed. Kunstfotografer skal med deres billeder skabe et univers, der giver plads til undren, provokation og give beskueren mulighed for at se verden på vrangen. Kunstfotografer må iscenesætte, manipulere og skabe forestillinger, som beskueren kan tolke sig selv og samfundet ind i. Kunstfotografi kan være politisk, smukt, provokerende, kommenterende, konstaterende, legende, narrativt og eventyrligt. Men kendetegnet er, at det er arrangeret, opdigtet eller konstrueret. Som nævnt tidligere blandes de fotografiske genrer og kræver derfor beskuerens opmærksomhed og kritiske stillingtagen.

 

 

 

Camilla Winther, Alice in Wonderland

 

Nanna Navntoft, Swimmer

 

 

Dokumentar / kunst

Mange fotografer arbejder i spændingsfeltet mellem dokumentar og kunst. De fotograferer verden, men leger og konstruerer de historier, de gerne vil fortælle.

Et eksempel på dette kan du finde i avisen Politiken hver fredag. Politiken bringer hver fredag i sektionen iByen et billedopslag, der bryder alle regler for et pressefotografi. Billederne i dette opslag ligger i spændingsfeltet mellem dokumentar og kunst, de benytter sig af dokumentariske koder, iscenesættelse og billedmanipulation. Billedopslaget indeholder billeder, der er taget i byen (de danske storbyer), for det meste København og Aarhus. Til billederne er en lille tekst, som understreger, at billederne er opdigtede konstruerede fortællinger. Teksten har ofte lyrisk form.

Diskussion

Gå på oplevelse i billedopslagene.

Hvad mener I om at bringe disse billedopslag i avisen?

Hvad kan læserne få ud af disse billeder?

Gruppeopgave

Lav jeres eget billedopslag.

Gå sammen i grupper på 3. To fotografer og en skribent. Fotograferne har en halv time til at gå i felten på og omkring skolen. Fotograferne skal skabe billeder i spændingsfeltet mellem kunst og dokumentar. Overdrag billedet/billederne til skribenten. Skribenten har en halv time til at skrive en lille tekst til billedet.

Fremlæg jeres billedopslag for hinanden i klassen, vis billeder og læs teksten op.

I kan downloade opgaverne til ‘Scenen er sat’ her: pdf

 

 

 

 

Information
om brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Ophavsret

Alle rettigheder ifm cookie mærket tilhører FDIH. Siden er medlem af FDIH og kan kontrolleres her.